mandag, november 17, 2008

Tanker om November i Danmark

Det har været barkse løjer at komme hjem til Danmark og hverdagen med alle dens udfordringer, og de har været mange - både de private og dem på arbejdet. Mere end tre uger i Egypten, hvor jeg kommer helt langt væk fra hverdagen. Det var dejligt, det var også nødvendigt at "få trukket stikket ud". I dag er det så tre uger siden jeg kom hjem igen, tre uger siden jeg var ned i varmen og solen. Jeg savner det hele.

Udfordringerne har stået i kø siden jeg kom hjem: kufferten var ikke med hjem, kom dog næste dag, bilen ville ikke starte ikke engang med Falck, men gutterne hos Brøndum Auto I Farum fik liv i den gamle Micra efter to dages ihærdig indsats, masser af arbejde - også lange arbejdsdage diverse problemer, min dejlige kollega Mette har fået nyt arbejde, jeg vil savne hende, mit nr 2 hus er nu til leje igen, min lejer har nemlig ingen penge, jeg har lagt huset ud på http://www.boligportalen.dk/, http://www.bolig1.dk/ og http://www.bolighit.dk/ ja og sendt opstillingen til mit netværk. Håber snart på en ny lejer.

Heldigvis har der også været mange gode oplevelser: I går var jeg på Glyptoteket med min gode veninde, det var super. Og I sidste uge var der et par "ud af huset" oplevelser sammen med gode kollegaer, som bare gav masser af energi. Jeg har været til frokost på Cafe Quote med to skønne veninder. Sidste lørdag var jeg nede i mit hus i Orehoved i solskin , det bliver et dejligt sted at bo om 2 år. Jeg var en tur i Nykøbing F, en herlig by med dejlige butikker og søde mennesker (indkøbte en lækker pink jakke). I dag fik jeg tid hos min frisør Musette i Hornbæk, så nu har jeg lækkert hår. I dag har det også været solskin. I aften er jeg hjemme i min hyggelig stue.

Livet er både plus og minus.....

mandag, november 03, 2008

Endnu engang i Egypten


Hjemme igen...efter ferie i tre skønne uger

Jeg har været en tur til min yndlingsdestination Egypten. Først 10 dage sammen med en god veninde i Alexandria og Cairo, vi boede på skønne Hotel Winsor palace på Cornichen i Alex. Jeg får masser af billeder senere, som jeg vil lægge ind på bloggen her.
Derefter var jeg alene 2 uger i Aswan, kørte 14 timer med tog derned fra Cairo, lidt af en oplevelse, kan ikke anbefales at tage med dagtog, men nattog var udsolgt. Det kan til gengæld anbefales at være længere tid i Aswan, fred og ro varme og søde mennesker, det var pragtfuldt. Mange turister haster videre efter få dage i Aswan. Men ikke jeg, Aswan er blevet min favorit og det samme er Alexandria. To byer i hver sin ende af Egypten - den ene i Upper Egypt den anden helt ude ved det blå Middelhav.
http://www.egyptmyway.com/photo/aswan1_1.html
Nu er jeg hjemme i DK og det er ikke så sjovt, svært at falde ind i hverdagen, synes jeg, men det går vel hen ad vejen.