onsdag, august 23, 2006

Fy for en våd august

Det bare regner og regner - sådan er august måned her i 2006. Mon det er prisen for den pragtfulde sommer vi havde i juli?

Regnen siler ned hver dag, det er til at bliver sur og deprimeret af. Alt det dejlige solskin, vi havde i juli, skulle vi også have haft mere af her i august, men nej det plasker ned med troperegn og det er koldt, fy for katten. Hvor bliver jeg bare så træt af Danmark når sommeren er sådan som nu. Det er dansk sommer når det er værst. Jeg hader det bare så meget.

Gudskelov at jeg skal Egypten om to uger, ned til masser af solsin og varme, det er mere til mit temperament. Jeg er heldig, at jeg har disponeret min ferie som jeg har i år.

I sidste uge var jeg på Samsø med min familie, vi var heldige, solen skinnede derovre, som det ofte gør på øerne. Vi havde en dejlig tur. Mor fik set sine gamle minder og fik sankket med et par af de efterleven fra familien. Det var super at være sammen med Peter og Susanne alt i alt en fin oplevelse. Jeg skal huske at hente billeder i morgen, håber de er færdige!

Og så har jeg fået stort TV Ingse og Ewan har foræret mig ders gamle, det er dejligt, nu skal jeg bare have et TV bord til det. Og min liggestol som Ewan har malet er smadder flot. Så jeg er klar til mere sol på terassen nu.

mandag, august 07, 2006

Sunset jazz i Hornbæk

Jeg har været meget i Hornbæk de sidste uger. det er en skøn by. I denne weekend var jeg til Sunsetjazz både fredag og lørdag. I det hele tage har jeg brugt sommerens mange tilbud om musik og at gå ud og opleve livet i denne sommer.

Sidste sommer brugte jeg på en del dates uden noget udbytte, i år har jeg være mig selv alene og åben for livet derude i sommerlandet, og hjemme på terassen i solen eller den lune aften med en god bog og musik på radioen.

Jeg kom sent fredag - var træt, og kørte hjem efter jobbet, planen var ellers at køre direkte til Sunsetjazz, men jeg måtte lige have et break hjemme i min base. Rikke Mølgaard var super god sikke en udstrråling, hun sang med Kansas City Stompers. Jeg så kun dem og kørte hjem efter det.

Det var pudsigt der var et ældre par, som åbenbart havde lagt mærke til mig, de troede, at Rikke var min dattet, vi ligner måske hinanden. Det er da en kompliment.

Lørdag var jeg mere veloplagt og var der hele aftenen. Mike Andersen Band var helt vildt skønne, du stor kineser hvor kan de sætte gang i den. Jeg vil købe en af deres plader.

Senere kom jeg i selskab med Peter Schmeickel og familien, som slog sig ned ved mit bort sammen med sine Hornbæknaboer, det var da lidt sjovt. Der er rigit mange kendisser i Hornbæk, mne det er helt naturligt.

I går var jeg i Tisvilde på stranden, det var det helt store forhindringsløb mellem Post Danmark Rundt turen og et kæmpe Surfer Champion Ship, der have invadret halvdelen af P pladsen i Tisvildeleje. Jeg fik mokket min lille Micra ind melle to campere og diverse surfer udstyr. Til stranden ville jeg.

Nede på strande var der totalt fyldt op med surfbrædder, men det gav så mere plads mellem vattæpperne børn og badedyr. Jeg var der nogle timer, men badede ikke denne gang.

Susan opgav at komme fra København til Tisvildeleje på grund af Post Danmark. Det fyldte bare overalt med sportsaktiviteter - dødirriterende for os der ikke gider sport.

Jeg har ondt i nakken - for meget computer i disse dage tror jeg. I eftermiddag tager jeg til møde inde i byen, og i morgen skal jeg til Dorthe Elsebet til stemmetræning, det bliver spændende.

tirsdag, august 01, 2006

Ny fase i mit liv

Jeg har meldt mig ud af det parti, som jeg havde planer om at opstille for til næste Folketingsvalg. Nu har jeg valgt den vej fra i mit liv. Min plan var ellers, at jeg skulle have været aktiv i at samle underskrifter ind, så CD igen kunne blive opstillingsberettiget, og jeg ville være med på holdet, men de sidste dage, med diverse mails og holdningstilkendegivelser omkring krigen i Mellemøsten, har vist mig, at det ikke er det rigtige sted for mig at være.

Sommetider har jeg været i tvivl om CD har en chance, men ville gerne være med til at den chance, som er der kunne blive virkelighed. Det kan jeg ikke mere.

Jeg har tænkt meget over det følt efter, hvad der er rigtigt for mig, og især i går, da jeg skulle fortælle om, hvad jeg synes, mærkede jeg, at jeg var et helt andet sted end de andre i Hovedbestyrelsen. I morges skrev jeg til landskontoret, til partiformanden og formanden for region Hovedstaden. Slettede alle mine mappe med CD og det var det.

Det har været fint at være med men ikke nu, når jeg tænker så anderledes om det der sker i mellemøsten, så må jeg gå.

Jeg kan gøre mere gavn andre steder, hvor jeg er mere enig om ,det vi siger og gør, så nu har jeg Erhvervskvinder.dk som det frivillige netværk, hvor jeg kan være med til at få ting til at ske. Det er apolitisk, men et netværk med masser af holdninger og udfordringer.

Og så venter jeg at få en ny mentee i KVINFO´s mentornetværk for kvinder med andre etniske baggrunde end dansk.

Krigen i Mellemøsten er svær at forholde sig til, jeg kan ikke holde ud, at der er så store civil tab, så nu håber, jeg på en International indsats meget hurtigt.