torsdag, juni 29, 2006

Fremtidsplaner

Jeg er ved at planlægge mine vinteraktivitetet, motion skal med på programmet nu, har jeg besluttet. Så efter ferien til Egypten køber jeg et abonnement på mit lokale center -Sportsclub - med fri fitness og yoga i hold. Der er åbent lige præcis så mange timer om ugen, at det nok vil være muligt for mig at få gang i noget seriøs motion, jeg skal nemlig gøre mere end, hvad jeg gør nu.

Sommeren går godt, jeg har mange gæster og har travlt på arbejdet, det er rimelig vejr, og i den kommende periode lover vejrudsigten sommer med seriøse varmegrader.

De fleste sommeraftener kan jeg nyde livet på terassen, hvis jeg ikke har andre aftaler ude i samfundet....

At slappe af i sofaen med en god bog er er herligt sommerliv.

I næste weekend kommer maleren og frisker mit køkken op og alle mine døre i hele huset, det bliver fantastisk. Stille og roligt får jeg sat gang i den vedligeholdelse, der skal til nu.




fredag, juni 23, 2006

Skt Hans 2006

Så er det i aften at alle hekse flyver til Bloksbjerg.

Vejret tegner godt, tørt og nogenlunde lunt. Jeg skal til Vordingborg til min søster og fejre aftenen sammen med vores mor......Ligenu er det faktisk overskyet, jeg er ved at pakke bilen til turen..Mon solen vil komme frem ??? Det lover Peter Tanef i vejret på TV2 med et stort smil

Min søster er nu også blevet single. Kæresten igennem 13 år er blevet "smidt ud", så nu er hun ved at restyle sit hjem.

Hos mig står den også på hus og have projekter, en makeover....om et par weekender kommer malerne og ordner alt mit indvendige træværk. Det glæder jeg mig til. Køkkenet skal være hvidt igen, jeg vil have det rum så lyst som muligt.

Jeg har brug for forandringer i huset og i haven, men det bliver i det små. Senere skal jeg snakke med banken om omprioritering eller hvad der nu skal ske. Jeg vil have nye vinduer i fronten og udskiftning af det imellem vinduerne. Så skal der laves nyt loft i stuen og måske lidt mere et nyt fyr kunne måske være en god investering.


Sydfrankring og Nice var igen en dejlig oplevelse.

De 4 dage fløj afsted med lynets hast. Denne gang så jeg også Cannes en flot eksklusiv by. Jo jeg trives dernede i syden i den grad.
Jeg er temmelig hooked på at arbejde med ideen om at flytte til Nice, når jeg går på pension. Men først vil jeg prøve at være der i længere tid, leje noget i en måned og leve mig ind i livet dernede. Leve i et langsomt tempo og tage atmosfæren ind i min sjæl, øve det franske sprog, se omegnen og de mange kulturtilbud.

Om ikke engang 4 år går jeg på pension, det er ret underligt. Et nyt liv med nye mulighede comming up.

Jeg har virkelig råhygget mig i mine to ugers ferie, det har væretskønt at koble fra min travle hverdag en tid.

torsdag, juni 01, 2006

Længe siden...

Jeg har ikke skrevet her i min blog længe.. Jeg har nemlig været på dating, men men men...det er altså ikke mig !

Jeg havde et par dates, men lynet slog ikke ned. Og jeg orker ikke møde en masse eller skrive lange udredninger og hvad der ellers skal til for at finde lykken på dating, så selv med to måneder tilbage lukkede jeg ned her forleden dag...Pyha det var godt kan jeg mærke.

Så skal jeg huske mig selv på at lade være med at oprette en ny profil om nogle måneder.

Ingen tvivl jeg vil smadder gerne have en kæreste, men ham møder jeg ude i virkeligehden, det er sådan det er rigtigt for mig.

I næste uge skal jeg til Nice bare fire dage, det bliver herligt. Det er længe om at bliver ordentligt sommer her i Danmark så skønt, at jeg købte billetten til Syden for længe siden.

Det var fantastisk at opleve Niebelungens Ring i hele sin længde, fire operaer på en uge, fantastisk oplevelse....

Jeg har fået penge tilbage i SKAT og fra HNG har købt flotte nye Diorbriller hos min søde optiker Michael, fået fældet et træ og en stor busk i min have. Jeg har mange planer for hus og have, men det kommer til at gå i et passende tempo, som jeg kan overkomme.

Jeg tro og håber på en fantastisk sommer med mange dejlige oplevelser.

På lørdag skal jeg til Galleri Horn (www.gallerihorn.dk) de har en superudstilling med Jørgen Waring og Allan Waring, jeg er en stor beundrer af begge de herre.

Jeg vil også opsøge musikken i sommer...jeg var i Tivoli til Dodo and the Dodos, det var hundekoldt den aften.