onsdag, marts 19, 2008

Påskeferie og vintervejr- men sol

Ja vinteren har da bidt sig fast, så påskeferien bliver en vinterferie. Nå pyt jeg skal jo til Egypten snart, der er masser af solskin.
Sådan stod der i horoskopet for Tyren i dag :Hvem siger, at man altid skal gøre som alle andre? Hvis alle andre før os altid havde gjort det, var vi aldrig nået videre!
Det passer godt, for at gøre det samme som masserne flyttet ikke noget som helst.

God påske til os allesammen jeg vil nyde hvert minut af min ferie.

Etiketter: , , ,

mandag, marts 17, 2008

17. marts 2008 - med snestorm

Det er forår i hvert fald på kalenderen
-Udenfor er det snestorm og havet er i vild toprør, det er meget dramatisk. I går søndag skinnede forårssolen, jeg nød det på terassen - de første forårssolstråler ude i min have, heldigvis det var fridag. Lørdag var det også skønt vejr. Jytte og jeg var på Arken havde en herlig dag, og slutte af med en spadseretur i det smukke vejr.
Det danske vejr er omskifteligt, lige fra den ene yderlighed til den anden med kort varsel.
På søndag skal vi have mere kultur , vi skal på Lousiana og se Gaugin og Giaccometti udstillingen.
Så har vi talt om at tage et par dage til Skagen i august, det vil jeg gerne, der er så meget at se deroppe.
Det er dejligt, at Jytte er kommet ind i mit liv, som en god veninde nu, tidligere var det Rie, jeg dyrkede meget kultur sammen med, men vores veje skiltes for et par år siden. Sådan går det indimellem, vi mødes og skilles.

Ny Alliance er med i Furesøvision2020
Se mere på http://www.furesoevision2020.dk/ - det er en god chance for at blive synlige.
Vi har haft et bestyrelsesmøde, og jeg skal med til møde i Slagelse den 29. marts. Det er opvarmning til landsmødet.

Jeg håber vi "klarer pynten", i øjeblikket har pressen fuld opmærksomhed på SF og Willy Søvndal, så har vi da fred så længe.

Det bliver rigtig spændende, hvordan vores landsmøde 24. maj bliver. Hvem bliver landsformand ? Hvordan bliver organisationen ?

I Nordsjælland er Kim Sejr ved at samle stumperne, så vi kan få regionen på fode igen, efter en turbulent periode omkring sidste møde i Slagelse og Malou's exit.
Heldigvis tror jeg der er meget langt til næste folketingsvalg. Den siddende regering har ingen grund til at udskrive valg i utide. Især med det der sker i SF, som bare vokser og vokser.
Måske er der dem danskerne tro kan redde os nu? Som mange troede det om Ny Alliance, da det gik bedst i meningsmålingerne. Hvis Willy kan trække vælger fra DF er det jo fint, men lad os se når borgerne står i stemmeboksen til den tid.

Får Anders Fogh top-jobbet i EU, som rygterne vil vide han går efter, bliver Lars Løkke statsminister, det blive en hel anden type. Lad os se, hvad det vil betyde for Danmark.

Etiketter: , , , , , ,