mandag, april 23, 2007

Overarbejde -efter ferie mm

Ja det koster at holde fri, så jeg er stadig på kontoret her kl 18.30, men ok det har jeg valgt, så bliver jeg ikke så streset over alt det, der har hobet sig op.

Jeg havde en skøn uge i Vence. Vejret var dejligt og vi hyggede os. Jeg fløj derned lørdag i påsken og hjem fredag efter påske, så var det ellers fuld fart på med messen Female Vision, som var fire travle dage. Jeg kan lide det, men hvor jeg dog bliver træt, og så idag var der en masse som skulle klares.

På fredag har jeg fødselsdag og har inviteret til frokost, Marianne, Musse og Conny suppleret med Susan og Lotte, det bliver smadder skønt at se de dejlige kvinder .

Jeg har fået en masse tøj så jeg er temmelig sommerklar.

På søndag holder jeg brunch med familien, dem som kan komme, der er en del afbud, men det er ok.

Min søster er på højskole, Lisbeth og Ole på ferie, Bent og Karna har gæster i sommerhuset, og Peter er usikker. Jeg håber, han komme med sin nye kærste, det vil være hyggeligt.

Jeg har lagt fridage ind på alle fredag i maj, jeg skal bare have oaser, honningdepoter, eller hvad det kaldes.

I aften havde jeg tænkt at tage til fitness, men det bliver nok en hjemmeaften når jeg kommer frem.

På messen traf jeg Kirsten Stendevad med gudindeskolen, det synes jeg lyder ret spændende, jeg vil se nærmere på det. Vi fik en god snak, jeg tror, jeg kan bruge hende til noget. Hun har en pragtfuld udstråling og power.