torsdag, november 16, 2006

på dating.dk - igen

Jeg ved ikke helt hvorfor, men i går gik jeg på dating.dk. Faktisk har jeg været i det univers med mellemrum. Nå jeg er vel nysgerrig, om der er noget nyt og spændende derinde i cyberspace.

Der er ingen tvivl om, at jeg har store forventninger til den mand, jeg kan se som en kæreste, det ved jeg.Kemi er det afgørende, så derfor kan jeg ikke for alvor beskrive helt præcis, hvad det er der der tænder gnisten. Jeg ved det, når jeg møder ham.Det lykkelige er, når vi begge to mærker kemien og vil være sammen, dele de gode liv vi har supplere og berige hinanden. Det er vigtig med fælles værdier på mange områder, etik og menneskesyn, grænser og rummelighed, størrelse af egoer, holdninger til livet.

Der kommer mange forskellige breve, nogen er negative, fordi jeg måske ikke er så "kissemisse appelerende", dem kommer der altid nogen af, så er der mange som er smadder søde, andre er bare, jeg vil gerne lære dig at kende, nogen er en fin hilsen. Alle breve er jo som dem, der sende dem, det vil jeg huske på, når jeg læser dem. Hvad udsender jeg selv for signaler i profilen ? Jeg ved, at jeg ikke er perfekt, men jeg ved også at jeg har meget at byde på.

Nå jeg tror nu ikke, jeg kommer til at være på så længe, Men det kan jo være at den rigtige pludselige er lige netop der på dating.dk